Springrytterens psykologiske egenskaber

09-09-2013 06:58

Forskere har set nærmere på, hvilke psykologiske egenskaber, der kendetegner de bedste springryttere fra alle de andre

Copyright Ridehesten.com

Empiriske undersøgelser peger på, at der er et antal psykologiske egenskaber, som adskiller eliten fra mindre succesfulde, ikke-eliteatleter. Kun ganske lidt forskning har fokuseret på springrytterne, hvorfor formålet med studiet var at se nærmere på springrytternes psykologiske egenskaber.

Til studiet kiggede man på 73 springryttere, hvoraf 16 var mænd og 57 kvinder, og deres sportspsykologiske egenskaber gennem testen Test of Performance Strategies (TOPS), som var blevet tilpasset til hestesport og konkurrence. Testen vurderede ni sportspsykologiske faktorer, med fire dele pr. faktor; selv-tale, følelsesmæssig kontrol, automatik, målsætning, forestillingsevne, afslapning, negative tanker, opmærksomhedskontrol og pålidelighed, hvoraf man valgte ikke at benytte pålidelighedsfaktoren.

Betydningen af køn, niveau og disciplin i forhold til de sportspsykologiske egenskaber blev også undersøgt nærmere. De væsentligste resultater viste, at konkurrenceniveauet havde en betydelig effekt på automatik, ligesom konkurrenceerfaring havde en stor effekt på rytterens følelsesmæssige kontrol, automatik, opmærksomhedskontrol og negative tanker.

Resultaterne indikerer, at mere kompetente ryttere bruger et automatiseret sæt egenskaber. Dertil ser det ud til, at opmærksomheds-, følelsesmæssige og tankekontrol højest sandsynligt udvikles med erfaringen.

Kilde: ISES

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner