Spansk reklamesøjle for dansk dressurhesteavl

23-02-2022 13:00

Trine Askjær-Jørgensen

To røde, danske dressurheste har stor succes under den unge, spanske rytter Sergio Morón Basoco, som netop har startet 4-års championat på dem. Den unge rytter og hans familie gør med flere, danske heste fremragende reklame for Dansk Varmblod i Spanien

Copyright Ridehesten.com
Sergio Morón Basoco og Svanegaardens Sick-Sack. Foto: Andrea Rodríguez.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 20-årige spanske dressurrytter, Sergio Morón Basoco, der sammen med sin familie driver dressurcentret Convixion Horses i La Rioja-regionen i det nordlige Spanien, har stor succes med Dansk Varmblods-heste.

Da Sergio kun var 15 år, købte familien DV-vallakken Farnham L e. Fürst Rousseau/ Hochadel (opdr. Karsten Bundgaard) hos Helgstrand Dressage, og de to har under kyndig træning af Lauro Aguiló udviklet sig meget positivt.

I både 2018 og 2019 har ekvipagen vundet sølv ved det spanske juniormesterskab, og i efteråret 2020 vandt de bronze i det spanske mesterskab for ungryttere i Camarma de Esteruelas og var ligeledes på det spanske ungrytterhold ved EM 2020 i Ungarn. Ved EM 2021 i Oliva Nova syd for Valencia red Sergio sig til to fjerdepladser i de individueller konkurrencer. 

Eventyret med danske heste startede i 2017, da familien købte Farnham L, men allerede i 2018 vendte de tilbage til Danmark for at købe flere heste. Her købte de tre hingsteføl i privat handel og på Følauktion Nord. 

Copyright Ridehesten.com
Sergio Morón Basoco og Vinicio. Foto: Andrea Rodríguez.

Det drejer sig blandt andet om Svanegaardens Sick-Sack e. Secret/ Blue Hors Don Romantic (opdr. Stutteri Svanegaarden v/ Anna Marie Nielsen og Egon Molin) og Vinicio e. Vitalis/ Blue Hors Romanov (opdr. Erik, Lena og Ulrik Kristensen).

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sergio har selv tilredet de to unge heste og fortalte sidste år med stor begejstring, hvor dejligt det var endelig at sidde på dem efter have fulgt deres opvækst, siden de var seks måneder gamle.

Nu er hestene blevet fire år, og Sergio fortsætter tydeligvis succesen og gør super reklame for danske dressurhesteavl i Spanien, idet han på de to røde heste netop har været til 4-års championat og blev henholdsvis nr. 1 og 2 med 87% og 82%.

Han skriver selv i et opslag på Facebook, at han har drømt om dette øjeblik, siden han så hestene første gang, og at han glæder sig så meget til fremtiden:

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner