Spansk Grand Prix-sejr i Saumur

27-04-2012 10:28
Det blev ikke Anky van Grunsven og Salinero, der løb af med sejren i den indledende Grand Prix i Saumur i går, men derimod spanske Juan Manuel Muñoz Diaz med den hvide hingst Fuego de Cardenas
Copyright Ridehesten.com
Juan Manual Muñoz Diaz og Fuego de Cardenas (Foto: Ridehesten.com).

Tre af dommerne havde spanske Juan Manuel Muñoz Diaz som vinder i Grand Prix i Saumur igår, mens to havde set hollandske Anky van Grunsven som klassens nr. 1. Sejren gik til spanieren og hans 14-årige spanske hingst Fuego de Cardenas e. Utrerano VII / Mundana med 74,021%, men hollænderen tog andenpladsen på sin 18-årige vallak Salinero e. Salieri / Lungau med 73,681%. Anky van Grunsven skrev igår på Twitter, at det gode er, at Salinero er i super god form, men at han næsten var i lidt for god form i Grand Prixen. Klassen er kvalificerende til Grand Prix Special, der løber af stabelen lørdag morgen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner