Spændende World Cup i Göteborg

24-03-2016 18:23

I morgen går det for alvor løs ved World Cup-finalen i Göteborg, hvor to danske dressurryttere er klar, og et hold springryttere melder klar

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou med Allstar

Det er World Cup-finalen i Göteborg, en begivenhed der her i påsken ikke er til at overse. Topnavne som Isabell Werth og Edward Gal har godt nok meldt fra, men derfor kommer der stadig mange spændende ryttere til start i morgendagens Grand Prix. Her er blandt andet de to danskere Anna Kasprzak og Agnete Kirk Thinggaard klar til at give den gas. De har begge deres topheste med til finalen: Anna med Donnperignon e. Donnerhall/Mozart II og Agnete Kirk Thinggaard med Jojo Az e. Ginus/Justboy.

På springsiden melder Andreas Schou klar med Allstar. Ekvipagen skal ride CSI-W, hvilket ligeledes bliver spændende at følge. Foruden dette skal Andreas Schou også ride CSIYH1* og Emil Hallundbæk samt Martin Knudsen repræsenterer Danmark i CSIY. 

Her i aften afholder Rolf-Göran Bengtson clinic med Stutteri Ask, og det er bl.a. Karen Rohde der sidder i sadlen under seancen i aften. 

Følg med i stævnet lige her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner