Nina Marie Villadsen
Sixtine De Vains er en otte år gammel selle français-hoppe efter Calvaro, som er blevet uddannet til højeste niveau af den schweiziske toprytter Pius Schwizer.
Hoppen er nu blevet købt af britiske Ben Mahers sponsor Jane Clark, som også ejer flere af hans andre topheste, inklusiv Cella og Aristo Z.
- Jeg glæder mig så meget til at byde Sixtine De Vains velkommen blandt mine heste!, udtaler Ben Maher, som pt. rangerer som nummer 14 på verdensranglisten, på sin facebook-side; - Mange tak skal lyde til min hesteejer Jane Clark. Og tak til dig Pius for… at lave sådan en talentfuld hest!
For nylig blev Pius Schwizer nummer tre på Sixtine De Vains ved World Cup-kvalifikationen i Helsinki i oktober, som blev vundet af Steve Guerdat på Nino Des Buissonnets.
Ugen før blev Pius og Sixtine nummer seks i Grand Prix i Oslo.
Hoppen er tidligere blevet redet af en anden schweizisk rytter, Markus Hauri.
- Jeg ønsker Ben Maher og Sixtine held og lykke, udtaler Pius på sin hjemmeside.
Omkring tidspunktet, hvor slaget af hoppen blev planlagt, udtalte den schweiziske rytter; - Sammen med Sixtine har jeg haft mange successer og hun kunne have givet mig mange fremtidsmuligheder. Men jeg må se fremad og håbe på at kunne udfylde dette store hul blandt mine heste snarest.
En af Ben Mahers andre topheste, den 13-årige vallak Urico blev pensioneret fra sporten efter en alvorlig skade i forbindelse med et stævne i La Baule tidligere på året, og Cella har været sat ud af spillet siden en mindre forstrækningsskade lige inden WEG i september.
Ben og USA-baserede Jane Clark har været på udkig efter en ny hest gennem et stykke tid, og Sixtine kommer til stalden lige i tid for starten på Winter Equestrian Festival i Florida i januar.
Kilde: Horse and Hound
Se video af Pius Schwizer og Sixtine De Vains herunder.