Cameron Hanleys heste til Pius Schwizer

14-01-2015 07:40

Alle de heste, der i to år er blevet redet af den i Tyskland bosiddende irske springrytter Cameron Hanley, flyttes nu til Pius Schwizer i Schweiz

Copyright Ridehesten.com
Også tophesten Antello Z mister irske Cameron Hanley.

Den irske springrytter Cameron Hanley, der har base i Tyskland, har netop mistet alle sine konkurrenceheste, der var stillet til rådighed af  EuroAsia-gruppen. Alle heste inklusiv tophesten Antello Z e. Animo II Z/Continue går til nu til Pius Schwizer i Schweiz, der på sin hjemmeside skriver, at hans stald ligger tættere på ejerne end Hanleys ridecenter i Tyskland. Endvidere betyder det, at det unge schweiziske stortalent, 17-årige Morgane Dassio, får del i de pågældende internationale konkurrenceheste, der udover Antello Z er Amira, Dundee vd Dwerse Hagen, Cas II, Caretina de Joter og Newton du Haut Bois. 

For Hanley er det et stort slag, men han giver på sin Facebook-væg udtryk for sin store taknemmelighed over, at EuroAsia har hjulpet ham tilbage i toppen af springsporten efter en længere skadespause (i 2011 pådrog Cameron Hanley sig en alvorlig knæskade ved at spille fodbold med sine børn). Samtidig fortæller han, at det bliver vanskelig at give slip på de fantastiske heste, som har betydet så meget for ham de seneste år.

Kilde: St. Georg.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner