Spændende arrangementer omkring springhesteavl

27-02-2022 13:02

Annika Knudsen Lorentsen

I slutningen af marts kan man komme til et spændende arrangement med Dansk Varmblods-regionerne i Jylland, hvor der blandt andet er fokus på lineær bedømmelse af springheste og valg af hingst 

Copyright Ridehesten.com
Syvhøjegårds Opus 1 ved forbesigtigelse 2021. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tidligere på året afholdte en række DV-avlere et arrangement omkring bedømmelse af springheste på Sydsjælland, og nu har arrangørerne planlagt at holde lignende arrangement to steder i Jylland. 

– Der er på nuværende tidspunkt omkring 30 deltagere ved hvert arrangement, men vi håber at se endnu flere til et af de spændende arrangementer, hvor man får indsigt i hvordan springhestene vurderes og hvad man selv kan gøre, fortæller Nana Deveril Grarup, som blandt andre står bag arrangementerne. 

Det ene af arrangementerne afholdes i Nibe den 26. marts og det andet i Billund den 27. marts

Hovedfokus er springheste, lineær bedømmelse og valg af hingst. Arrangementet har flere faser, og på programmet er følgende:

Først del af arrangementet byder på en gennemgang af lineær bedømmelsesskemaet ved Johnny Hansen, hvor fokus vil være følgende:

  • Hvad kigger dommerne efter og hvordan bedømmes hesten
  • Hvad har de forskellige bedømmelsesparametre af indflydelse på ridningen af hesten
  • Hvad har de enkelte parametre af betydning for valg af hingst
Copyright Ridehesten.com
Johnny Hansen og Karina Christiansen i gang med bedømmelse. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Anden halvdel handler om valg af hingst og her vil følgende være inkluderet:

  • Nyt fra Hingstekåringen i Herning
  • Hvad skal man tage hensyn til ved valg af hingst
  • Danske vs. udenlandske hingste
  • Dialog og spørgsmål
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sidste del af arrangementet handler om løsspringning:

  • Et par heste kommer i ridehuset, hvor man selv iagttager hesten og lytter på, hvad dommerne kigger efter, og hvordan man med få justeringer kan forbedre hestens springteknik

I løbet af arrangementet serveres der sandwich og kaffe, samt andre drikkevarer. 

Prisen er 150 kroner pr. person. 

Lokationer og tidspunkt:
26. marts: Nordentoft, Nibe - fra 10.-14.00
27. marts: Billund Sportsrideklub - fra 10.-14.00

Man kan tilmelde sig til Nana på nanadeveril@hotmail.com eller via Facebook-gruppen HER.

I det netop udkomne februarnummer af magasinet Ridehesten kan man også blive klogere på netop løsspringning, hvor Johnny Hansen forklarer, hvordan man gør sin hest bedst klar til kåring med løsspringning, og samtidig kommer ind på, hvad dommerne vurdere på.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen