Søren Pedersen til tops ved unghesteklasser i Spanien

09-12-2021 06:31

Christine Krogh Frausing
Skribent

Danske Søren Pedersen har været meget synlig i dagens finaler for unghestene i Spanien, hvor han ved 6-års hestene hev to topplaceringer hjem, imens han for 7-års hev en andenplads i hus

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Selvom mange danske ryttere er kommet hjem til Danmark for at ride Christmas Show, er der stadig et par stykker spredt ud på de internationale stævnebaner, heriblandt Søren Pedersen, der gjorde sig godt bemærket i gårsdagens finaler for ungheste.

I finalen for 6-års heste, der går i 130 cm, blev Søren placeret som nr. 4 med hesten Tailormade Nils S e. Casallco/ Chacco-Blue. De red fejlfrit med en anden fase tid på 32,08 sekunder.

Femtepladsen satte Søren sig også på, her med hesten Tailormade Calimocho e. Casallco/ Baloubet du Rouet, der ligeledes var fejlfri, her i tiden 32,57 sekunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tina Lund, Andreas Schou og Shannon Mejnert Ketterle var ligeledes til start med en 6-års hver, men sluttede desværre alle med 4 fejl.

I finalen for 7-års heste, der går i 140 cm, blev Søren placeret som nr. 2. Her var det med Tailormade Chaccothargo e. Chacco-Blue/ Conthargos. Her var deres anden fase tid 37,50 sekunder, kun 0,21 sekunder fra førstepladsen der blev vundet af Tyrkiske Derin Demirsoy med hesten Empire Eh Z e. Emerald/ Darco. 

Her var Andreas Schou til start med 3 heste, imens Maria Thrane og Kim Kristensen også havde en hest med hver. 

 I dag skal Søren Pedersen, Andreas Schou, Lars Bak Andersen, Kim Kristensen og Tina Lund ride 145 cm Grand Prix, og du kan se start- og resultatlister her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner