Søren Hedegaard ny berider i SAO

24-04-2017 09:14

Berider Søren Hedegaard flytter pr 1. maj sin forretning til faciliteterne på Finstrupgaard hos sportsrideklubben Aalborg. Sportsrideklubben Aalborg glæder sig til at byde en berider med speciale i spring velkommen til klubben

Copyright Ridehesten.com
Søren Hedegaard og Landlystes Rex.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Søren Hedegaard har valgt at flytte sin forretning ind i SAO's rammer, hvor han fortsætter med at have heste i ridning og undervise som hidtil. Sportrideklubben Aalborg ser frem til samarbejdet, hvor klubbens medlemmer nu kan få glæde af Sørens ekspertise i dagligdagen, hvor han tilbyder enetimer i spring. 

Søren blev uddannet i 2005 i SAO ved Søren Valentin. Søren er ofte at finde på stævnepladserne, hvor han introducerer unge heste til deres springkarriere, og han har ofte kvalificeret heste til championatsfinalerne og rider både C-, B- og internationale stævner.

Blandt Sørens mange succesheste, som han har redet op og solgt videre, kan nævnes AK Anima, der blev solgt til Thomas Sandgaard. Under Thomas har ekvipagen redet adskillige nationspringninger på det danske landshold. Søren har også uddannet og solgt den kårede norske hingst Clapton, som senere er redet af den norske toprytter Tony André i 5* Grand Prix og nu er solgt til Canada, hvor den fortsat går Grand Prix med sin nye rytter. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lige nu er Søren er ved at klargøre et par spændende ungheste til de kommende championater i år. Han er desuden far til Malin Haugaard, som er gået i fars fodspor og springer på 3'er-ponyen Old Castle Sylvester. Ekvipagen har opnået bronze til DM i 2016.

– Jeg ser frem til at drive forretningen på SAO og samarbejde med Nikolai og hans personale, og at vi kan sparre med hinanden i dagligdagen, udtaler Søren Hedegaard

Hans Ley vil fortsat undervise hold om mandagen som hidtil.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner