Landsstævnet i Aalborg er i fuld gang

29-05-2021 07:16

Annika Knudsen Lorentsen

I denne weekend byder Sportsrideklubben Aalborg indenfor til landsstævne i dressur, og stævnets fire første klasser blev afviklet i går aftes, blandt andet med en sejr til norske Mathilde Merethe Klaesson i Intermediaire II, og en sejr til 16-årige Johanne Kofod Jensen i MB1

Copyright Ridehesten.com
Mikaela Fabricius-Bjerre og Aqua Marin. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går aftes blev fire klasser afviklet ved landsstævnet hos Sportsrideklubben Aalborg, mens stævnet i dag fortsætter med klasser for både pony og hest, og der rides blandt andet Grand Prix. 

I går startede stævnet med en MB0, hvor Caroline Hansen med Valdi e. Sunny-Boy/Weltart (opdr. Jesper Vang Jensen) tog sejren med 69,615 %. Andenpladsen i klassen gik til Asger Staugaard Jacobsen med San Siro Nexen e. Sir Donnerhall I/Rubinstein (opdr. Stutteri Nexen), mens tredjepladsen blev vundet af Ann Katrine Kejser Rasmussen med Abildgaards Santobello e. Antobello/Painters Row xx (opdr. Ingeborg og Jørn Abildgaard). 

Fabricius-Bjerre på de første pladser i Prix St. Georg
I Prix St. Georg var det Mikaela Fabricius-Bjerre der tog sig af både første- og andenpladsen. Sejren tog hun i sadlen på Aqua Marin e. Ampere, mens hun red andenpladsen hjem på Zo Famous e. Zo Special D/Blue Hors Don Schufro (opdr. Dressurstald Sølyst). 

Tredjepladsen sikrede Per Sandgaard sig i sadlen på Præsteskovens Raquel e. Skovens Rafael/Friendship (opdr. Louise Søndergaard Nielsen). 

Copyright Ridehesten.com
Mathilde Merethe Klaesson og Sandbæks Rio-EL. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Norsk sejr i Intermediaire II
I fredagens sværeste klasse blev det norsk sejr. Her var det nemlig Mathilde Merethe Klaesson med Sandbæks Rio-El der sikrede sig sejren med 70,789 %. 

På andenpladsen blev det Anna Tallberg med Grevens Zorro e. Blue Hors Zack/Blue Hors Hertug (opdr. Svend Skov Poulsen og Dorit Greve), mens Line Dahl Padetzski med Jakas Look Up e. Londonderry/De Noir (opdr. Jan og Karina Koefoed-Nielsen) red sig ind på tredjepladsen. 

Copyright Ridehesten.com
Johanne Kofod Jensen og Frida Gold 5. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Juniorrytter vandt MB1
Gårsdagens sidste klasse var en MB1, og her blev det 16-årige Johanne Kofod Jensen, der red sejren hjem. Det gjorde hun i sadlen på Frida Gold 5 e. Fidertanz/De Niro, og sammen opnåede de 69,820 %. 

Både anden- og tredjepladsen i klassen blev vundet af Karoline Mathilde Ravnsbo. Andenpladsen tog hun i sadlen på Gørklintgårds Torrero e. Tailormade Temptation/Sunny-Boy (opdr. Jørgen Ravn), mens tredjepladsen blev redet hjem på Atterupgaards Kawasaki e. Krack C/Stedinger (opdr. Atterupgaard). 

Se start- og resultatlister her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner