Sophia og Adriano indtager podiet

28-02-2020 19:47

De danske ponyekvipager leverer flotte resultater i belgiske Lier, hvor det også er blevet til flere sejre til Sophia Boje Obel Jørgensen og Adriano B

Copyright Ridehesten.com
Sophia Boje Obel Jørgensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fire ponyryttere er draget til belgiske Lier, hvor de unge danske ekvipager viser særdeles flotte takter på dressurbanen.

Onsdag lagde Sophia Boje Obel Jørgensen og Adriano B flot fra start og sikrede sig sejren. Det var ovenikøbet CDI-debut for ekvipagen, der leverede et flot program, som af dommerne blev belønnet med intet mindre end 74,238 procent.

Josephine Gert Nielsen med sin faste makker Dot Com blev nummer 8, Caroline S Jørgensen og Dr. Dolittle tog en 12. plads, mens Emilie Balling Nissen og Divino Van Stal Romano red sig ind som nummer 14.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag har de danske ryttere endnu engang været på banen, og de har samtidig kvalificeret sig til kur finalen i morgen. Sejren gik endnu engang til Sophia Boje Obel Jørgensen og Adriano. Med den flotte score på 74,955 procent kunne ekvipagen sikkert indtage sejrsskamlen.

Emilie Balling Nissen og Divino Van Stald Romano snuppede femte pladsen i dag med 70,631 procent. Josephine Gert Nielsen og Dot Com red sig til en flot 8.plads med 70,135 procent, mens Caroline S Jørgensen og Dr. Doolittle blev placeret som nummer 10 med 69,865 procent.

Se alle resultaterne HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner