Sophia Obel i front af juniorrytternes DRF Mesterskab

31-07-2021 14:10

Annika Knudsen Lorentsen

I dag har juniorrytterne redet deres første afdeling i årets Agria DRF-Mesterskab, og det er Sophia Boje Obel Jørgensen der har lagt sig i front inden finalen i morgen

Copyright Ridehesten.com
Sophia Boje Obel Jørgensen med Brilliant. Foto: Ridehesten.com/Mie Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I MB1 har juniorrytterne i dag dystet i den indledende runde i Agria DRF Mesterskab, hvor de har redet for at have det bedst mulige udgangspunkt inden finalen i morgen. 

I dag var der 36 ekvipager til start, og det var altså et forholdsvist stor DM-felt, der i år var samlet hos Ringsted Sports Rideklub. 

Sejren i dagens klasse gik til Sophia Boje Obel Jørgensen med Brilliant e. Bretton Woods/Diamond Hit, som i dag opnåede hele 76,433%. 

Copyright Ridehesten.com
Johanne Kofod Jensen med Frida Gold 5. Foto: Ridehesten.com/Mie Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen sikrede Johanne Kofod Jensen sig i sadlen på Frida Gold 5 e. Fidertanz/De Niro med 75,108%. På tredjepladsen blev det i dag Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl med Don Furisio e. San Amour/Jazz. 

Det er altså disse tre ekvipager, der har det bedste udgangspunkt inden det hele afgøres i kür i morgen eftermiddag. 

Se start- og resultatlister HER

Copyright Ridehesten.com
Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl med Don Furioso. Foto: Ridehesten.com/Mie Poulsen

Ridehestens fotograf er tilstede ved stævnet, og billederne vil være online senest i starten af de kommende uge.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner