Solution Unik solgt til Fisker

24-02-2024 10:01

Berider Dennis Fisker har købt præmiehingsten Solution Unik, som han stiller til færdigkåring ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning

Copyright Ridehesten.com
Solution Unik som præmiehingste ved hingstekåringen i Herning sidste år. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som nykåret præmiehingst, bedømt med bl.a. fem gange karakteren 8,5, blev  Solution Unik DVH 1470 umiddelbart efter Dansk Varmblods Hingstekåring i 2023 solgt til Blue Hors.

Solution Unik er efter Revolution/ Don Juan de Hus/ Tailormade Temptation/ Blue Hors Don Schufro og er avlet af Morten Skov, Stutteri Unik ved Randers.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I forbindelse med Blue Hors' nedskalering til et meget mindre hestehold er mange føl og plage, avlshopper og rideheste, heriblandt hingste, solgt via Blue Hors' egne auktioner. Det gælder dog ikke Solution Unik.

Berider Dennis Fisker har købt den 4-årige hingst, der i efteråret gennemførte og bestod Dansk Varmblods 35-dages test. Dennis er begejstret for hestens kvaliteter og fremstiller den til færdigkåring i Herning om to uger.

Copyright Ridehesten.com
Solution Unik ved indsyning til 35-dages testen under Blue Hors-rytteren Cristian Tudela Ruiz. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen