Solskin over Dyrehaven

04-11-2012 15:17

Signe Wiese

Årets udgave at den traditionsrige Hubertusjagt blev afviklet i strålende solskin i Dyrehaven i dag – tusindvis af mennesker var mødt op, og kunne bl.a. opleve familien Halkier indtage både 1., 2. og 4. pladsen i det spændende opløb

Dyrehaven nord for København viste sig fra sin allersmukkestes side i dag, da den bød velkommen til 160 rødklædte jagtryttere og ikke mindst tusindevis af tilskuer, der var mødt op for at opleve suset og stemningen ved den traditionsrige Hubertusjagten. Starten gik kl. 10 fra Peter Liepps Hus og herefter kunne feltet ride ud efter de to ræve, Henrik Friis og Chris Winther. Det er især passagen af Magasindammen, der er ventet med spænding af både ryttere og ikke mindst af publikum, der står tæt pakket rundt om dammen. I år var vandstanden i Magasindammen ret lav, og samtidig var bunden blevet udbedret med stabilgrus for at sikre rytterne en bedre passage. Det betød da også at alle ryttere – både heste- og ponyryttere kom igennem dammen uden afsidninger, og det var et usædvanligt smukt syn at se de veloplagte ekvipager galoppere i fuld fart gennem vandet. Efter selve jagten er det tid til det spændende opløb, der afgør hvem, der bliver årets Hubertusvindere. Hestenes opløb strækker sig over 800 meter og ponyerne løber 600 meter. Opløbet af deltagelse af de 30 heste og 15 ponyer, som i løbet af sæsonen har kvalificeret sig til at ride med. Hos hestene var det på forhånd forventet at et medlem af familien Halkier ville have gode vinderchancer, da både far Lars Halkier, mor Bettina Halkier og datter Regitze Halkier havde kvalificeret sig til opløbet. Det blev unge Regitze Halkier på Cosmos, der i suveræn stil gallopperede først i mål, og dermed blev årets Hubertusvinder. Lars Halkier blev nr. 2, Henrik Boldt, nr. 3 og Bettina Halkier nr. 4. Hos ponyer blev opløbet vundet Marina B. Hagedorn på Michelangelo. Efter opløbet blev vinderne lykønsket på trappen foran Eremitage Slottet og Regitze Halkier fik overrakt Prins Henriks Ærespræmie af HKH Prins Henrik, der havde taget børnebørnene Prins Christian, Prinsesse Isabelle og Prins Felix med i Dyrehaven.

Læs mere om årets Hubertusjagt i næste nummer af magasinet Ridehesten og se webTV og billeder her på siden i starten af næste uge.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner