Solrød Rideklub: – Vi har haft et hyggeligt stævne

18-07-2021 11:51

Annika Knudsen Lorentsen

I denne weekend har Solrød Rideklub holdt landsstævne for pony- og juniorryttere i dressur, og arrangørerne fortæller, at det har været nogle hyggelige dage, hvor mange gode ryttere har mødt op og været med til at skabe et rigtig godt stævne midt i sommerferien

Copyright Ridehesten.com
Stævnet hos Solrød Rideklub blev afholdt indendørs. (arkivfoto) Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har været en varm weekend hos Solrød Rideklub, der har holdt landsstævne for pony- og juniorryttere i dressur. Der har været fin tilslutning til de forskellige klasser, og der er blevet redet mange flotte ridt i løbet af dagene fra fredag til søndag. 

– Vi har haft et rigtig godt stævne. Et lille hyggeligt landsstævne, og det har været dejligt, at folk er mødt op, selvom det er midt i sommerferien. Det har samtidig også været dejligt, at der ikke har været klasser fra tidlig morgen til sen aften, for det har været mere stille og roligt på den her måde, forklarer Karina Høybye, fra sportsudvalget i Solrød Rideklub. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Der har været mange gode ponyryttere igennem, og det har også fungeret rigtig godt, at vi har haft en juniorklasse på programmet. Det er også værd at fremhæve, at alle rytterne fra Solrød Rideklub har haft rigtig gode ture på hjemmebane. 

En af de hjemmebanerytter, der har haft stor succes, er Samatha M. Nielsen med sin 1'er pony Walt V. Sammen vandt i PRT fredag, mens de blev nummer 2 lørdag. I dag har de så redet PRM, hvor de også havde en god tur. Denne klasse blev vundet af Clara Sofie Hilstrøm med Lykkeholms Cyperb, som dermed tog sin anden sejr denne weekend. 

Der er stadig to klasser mere på programmet i dag. Se alle resultater fra stævnet HER.

Copyright Ridehesten.com
Samantha M. Nielsen og Walt V. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner