Maria Schacht
Denne weekend står på dressur ved Egum Rideklub, hvor ekvipagerne kunne nyde godt af solen, der skinnede ind fra en frostklar himmel det meste af dagen. Det er blevet til ganske pæne resultater, med kamp om de øverste placeringer, mens sidste klasse fortsat er i gang.
Vinder ved dagens LA2 blev Lise Halkjær på Lorenzo e. Londonderry/Weltmeyer. De sluttede med 70,345%. Lige efter dem var Morten Petersen på Kamar’s Bravissimo e. Belissimo M/De Noir, de sluttede med 70,000% og indtog dermed andenpladsen. Marie Louise Andersen på Berger’s Le Ann e. Blue Hors Leredo/Solos Landtinus blev nummer tre.
LA4 blev også vundet af Lise Halkjær og Lorenzo, der sluttede med 67,794%. Næsten ligeså gode var Diana Kramer og Lyngbjergbos Lukra e. Krake Ask/Lordship, der sluttede med 67,206% og en andenplads. På trejdepladsen var Pernille Poulsen på Irina e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Romantic, de sluttede med 67,059%.
MA1 blev vundet flot af Sabine Natalia Petersen på Donna Didie e. Blue Hors Don Schufro/Wellcome, de sluttede med hele 70,417%. Andenpladsen blev delt mellem Steen Steensen Blicher på Spartacus e. Stedinger/De Niro og Stephanie Leth Espersen på Bentley-Wi e. Bernstein/Solos Carex, begge ekvipager sluttede med 68,056%.
Husk at se billeder fra lørdag her på siden i starten af næste uge!