Skøn dag til årets Københavnerridt

07-07-2018 21:27

Maria Lerche Mortensen

Publikum kunne ikke have ønsket bedre vejr til årets Københavnerridt, da solen stod højt på himmelen i de skønne omgivelser, dette betød også at flere Københavnere stoppede op og nød ekvipagerne der red forbi imens nogle af dem tilbagelagde 120 km i varmen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Allerede kl. 7.00 gik starten for de første distanceryttere i Bernstorffparken. Inden da havde de allerede været i dyrlægekontrol. Men den tidlige start gjorde ikke at de kunne komme tideligt hjem, de første ryttere der blev sendt afsted skulle nemlig ride stævnets højeste klasse, CEI2* på 121 km. Her var 8 ryttere til start, og 5 gennemførte.

Copyright Ridehesten.com
606, Inge-Merete Larsen og Zameel Ox, her ved siden af Karen Thingstrup og Le Mans Gubi

8 timer og 40 minutter lød den hurtigste tid, da svenske Sara Henriksson med WooBooDoo krydsede mållinjen med en gennemsnitshastighed på 13,94 km/t. Andenpladsen gik til Terje Mahle og Mirtan fra Norge, der red med en gennemsnitshastighed på 12,76 km/t. Tredjepladsen gik i år til sidste års andenplads, nemlig danske Inge-Merete Larsen med Zameel Ox med en gennemsnitshastighed på 12,63km/t.

Copyright Ridehesten.com
504, Annelie Erikssons hest Falanghia efter ridtet

Den internationale 81 km-klasse, CEI, blev vundet af svenske Marlene Bergmann med Nael, der krydsede målstregen i frisk gallop og fik en gennemsnitshastighed på 15,69 km/t. Andenpladsen gik til Annelie Eriksson og Falanghia, også fra Sverige, der krydsede mållinjen 18 sekunder efter, med et gennemsnitstempo på 15,68 km/t. Med 13,68 km/t blev tredjepladsen indtaget af danske Anne Wejlemand Nielsen i sadlen på DY Faheema Ox.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Også den nationale LA-klasse, hvori der i de skønne omgivelser skulle tilbagelægges 50 km, blev domineret af svenskerne. Men knapt fire minutter efter Sara Østmann og Pauline Høgdahl fra Sverige, kom danske Sofie Høffer i mål med hastigheden 12,97 km/t i sadlen på Foreksa Ox, og hun kunne derfor modtage tredjepladsen i klassen.

Merete Anastasia Schrøder og Heavens Al Sharif Ox tog med 9,90 km/t sejren i LB på 41 km. Andenpladsen blev med 9,81 km/t indtaget af Jbs Marillio Ox med Sussie Rosa catre, hun blev dog tæt forfulgt af Diana Marie Kofoed, der med New Forestponyen Løgtholt’s Opaja blandede sig mellem araberne, der ellers prægede toppen. Diana red med en gennemsnitsfart på 9,77 km/t. Den sidste placering gik til Silas Pockendahl Christensen med Aidah Ox med en gennemsnitshastighed på 9,42 km/t. Ligeledes med en hastighed på 9,42 km/t red Lone Pockendahl Christensen i mål, dog et enkelt sekund langsommere end Silas.

Copyright Ridehesten.com
Der var i dag ikke kun erfarne distanceryttere, men plads til alle, især på de mindre ruter

Dagens korteste distancer udgjordes af clear-roundklasser i LC på 27 og 15 km. I 27 km var 19 ekvipager til start, hvoraf 17 gennemførte. I 15 km var 14deltagende ekvipager og 10 kom i mål med en fejlfri runde. De korteste distancer fik ligesom de lange distancer lov til at ride forbi Hjortekær, op lige foran Eremitageslottet, igennem dyrehaven og Fortunen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner