Skolereformen – ven eller fjende?

05-03-2015 07:55

Der er ingen tvivl om, at den nye skolereform har givet rideskolerne nye udfordringer, men kan den måske vendes til et positivt samarbejde mellem rideklubber og skoler, der ultimativt kan øge elevantallet?

Copyright Ridehesten.com

En ny undersøgelse for Dansk Idrætsforbund (DIF) viser tegn på, at skolereformen højst sandsynligt har haft en negativ indvirkning på antallet af rideskolehold. Det er i hvert fald det, der gives udtryk for ude i rideklubberne efter knap et års tid med skolereformen. Der er tegn på et decideret fald i indskrivninger. Samtidigt har 85,9% af rideklubberne måttet flytte deres rideskolehold til

senere (kilde: Undersøgelse for Dansk Idrætsforbund (DIF): Rideklubberne i Danmark. En undersøgelse af foreningerne i Dansk Ride Forbund (DRF) af Michael Fester).

I Dansk Idrætsforbunds undersøgelse fremgår det ligeledes, at man i klubberne ikke fornemmer, at der er en øget interesse for sporten. Spørgsmålet er, om vi kan give skolereformen hele skylden for det? I Danmark er ridesporten stadig tilgængelig for alle på amatørniveau, mens det primært er en rigmandssport på topniveau. Den danske økonomi giver ikke umiddelbart indtryk af, at det går i en retning, hvor man kan se frem til et betydeligt større økonomisk råderum i privatøkonomien.

Derfor burde der i klubberne være et fokus på, hvordan man hjælper elever, som har viljen, men ikke økonomien, hvilket også ville gøre sporten mere attraktiv for flere.

I martsnummeret af magasinet Ridehesten ser vi nærmere på skolereformen og dens betydning for rideskolerne og ultimativt for ridesporten.

Læs meget mere i magasinet Ridehestens martsnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner