Skal hestesporten udøves i retten?

31-03-2012 15:44
Efter knap to år har retten nu afgjort, hvilken hest, der vandt galopderbyet 2010 - er det vejen frem inden for hestesporten?
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Dansk Galops Voldgiftsret har nu omstødt banedommerens kendelse efter derbyet i 2010. Dengang var det galophesten Sir Henry, der løb først over målstregen, men det er først nu, at dens ejer, Karin Salling, har endelig sikkerhed for, at sejren er i hus. Fredag afgjorde byretten i Lyngby, at Dansk Galops Voldgiftsret (DGV) ikke lavede fejl, da den i 2010 gav derbysejren til Sir Henry ved at omstøde den dom, som banedommerne ved Klampenborg Galopbane havde afsagt. Problematikken drejede sig om, hvorvidt Sir Henry, der var først over målstregen, havde slingret over i et andet spor på opløbsstrækningen. Alle i sagen blev frifundet, mens de, som havde anlagt sagen nu skal betale sagens omkostninger. Kilde: Ekstra Bladet Ud over diverse verserende sager om brug af doping inden for hestesporten, åbner en sådan sag og dom op for overvejelser omkring, hvorvidt vi vil se mere til denne type sager fremover, hvor ryttere, kuske, jockeyer og andre efter løbets/stævnets afgørelse vil fortsætte kampen om sejren i retten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner