Skadet – Hvad gør jeg?

05-06-2018 07:01

Camilla Tiefensee Schrøder

Amalie Liis Knudsen fortæller i det nye nummer af Ridehesten, hvordan hun fik selvtilliden og glæden ved ridning tilbage efter en lang skadespause og en uheldig start på genoptræningen

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Amalie fortæller i det nye nummer af Ridehesten om de store fysiske og mentale påvirkninger, en skade skabte for hende:
"Tilbage i sommeren 2014 var jeg til springtræning med min forholdsvis nye hest. Midt i banetræningen satte han stort af, hvilket resulterede i, at jeg blev "kastet" ud af sadlen og faldt af. Dette medførte et voldsomt slag på min højre hofte, men som alle ryttere ved, så skal man jo bare "op på hesten igen".

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jeg blev efterfølgende undersøgt af en læge og behandlet af både kiropraktor og fysioterapeut. Smerten fra hoften fortsatte og blev en del af min dagligdag. På et tidspunkt blev smerterne og problemerne så slemme, at jeg indimiellem ikke selv kunne komme af hesten, da hoften låste sig fast.

Efter ca. et år var problemerne med min hofte og smerterne så hæmmende for mig, at jeg ikke kunne ride mere. Jeg blev sendt til scanning, og den viste desværre, at der havde været et brud på min hofte, som dog var vokset sammen. Men udover det var mit lårben slået skævt i min hofteskål. Lægen fortalte, at det eneste, der muligvis kunne hjælpe på mine smerter og problemer, var en operation. Så jeg blev opereret."

Endnu et styrt
Efter lang tids gradvis genoptræning kunne Amalie ride dressur uden smerter, og ca. et halvt år efter operationen var klar til at springe igen:

"Jeg var så uheldig at falde af hesten første gang, jeg sprang. Jeg var i total ubalance og havde åbenbart ikke nok styrke til at holde mig på hesten til trods for, at jeg havde fulgt alle vejledninger og genoptræninger fra fysioterapeuterne.

Jeg fik et kæmpechok, var jeg virkelig ikke nået længere efter seks måneder med al den genoptræning? Derefter gik det ned ad bakke, jeg kunne slet ikke holde mig på hesten, og jeg blev bange for at springe. Intet fungerede, og det gjorde ond hver eneste gang, jeg sprang.

Jeg var slet ikke kommet tilbage. som jeg havde troet, jeg ville. Jeg mistede lysten til at ride, til at være i stalden, til at tage ud og se stævner og til at snakke med mine veninder fra rideverdenen."

Læs hele historien i juninummeret af magasinet Ridehesten, som netop er udkommet.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen