Fokus på opvarmning inden ridning

14-03-2019 07:49

Mit mål med mit koncept "Optimering af rytteren" er at skabe synlighed og forståelse for det, der kan hjælpe rytteren til bedre oplevelser, ridning og præstationer sammen med ponyen/hesten, uanset deres niveau, lyder det fra Lars Mars Johansen

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne måneds udgave af magasinet Ridehesten kan du læse Lars Mars Johansens artikelserie "Optimering af rytteren" kan du denne gang læse om, hvordan berider Hanne Dale har haft glæde af at få vejledning og hjælp til fysisk træning, udstrækning og opvarmning inden ridningen, samt hvordan hun vejleder og hjælper sine elever til optimering udover ridningen, ud fra de erfaringer og kompetencer hun selv har opbygget med træning.

Opvarmning inden ridningen
Lars har bragt et nyt fokus ind i min ridning mht. at lave opvarmningsøvelser, som giver mening, inden jeg sætter mig op på hesten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jeg har ikke tidligere haft opmærksomhed på opvarmningen inden jeg satte mig i sadlen, "man rider sig jo varm sammen med hesten" - men jeg har virkelig kunnet mærke at de øvelser som jeg laver nu kan hjælpe mig og giver mening. hvor jeg før havde dage, hvor jeg måske lige skulle bruge den første hest til at blive varmet op, har jeg nu fokus på at få varmet op inden, så det ikke skal gå ud over hesten. Det gør, at jeg med det samme kan fokusere på hesten og mærke eventuelle stivheder hos den. 

Hvornår skal man så lave opvarmningsøvelserne?
Jeg er tilhænger af, at man holder fuldt fokus på det man gør, og at man ikke lige laver noget opvarmning samtidig , mens man går med ponyen/hesten. Hold tingene adskilt således, at når du laver opvarmningsøvelser, så har du kun fokus på dig selv, og når du trækker eller rider ponyen/hesten, så har du kun fokus på den og jer.

Sådan gør du:
- Rytteren - er klædt op og klar til at ride
- Ponyen/hesten - er sadlet op og mangler kun trense
- Opvarmningsøvelserne - det tager 5-7 min. at lave øvelser alt efter, hvor meget du har brug for.
- Trensen sættes på, og du er klar til ridningen.

I denne måneds udgave af magasinet Ridehesten får du 10 forslag til øvelser, inden du sætter dig op i sadlen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner