Mette Andersen
I weekenden den 15.-16. september blev der afholdt Alm. Brand Sjællandsmesterskab for ponyer. Lørdag var Alm. Brand Sjællandsmesterskab for klubhold på plakaten, mens søndag tegnede sig for den individuelle afdeling. Søndag var tidsplanen meget stram, da der også var andre klasser end mesterskabet. Individuelt for kat. 3 ponyer vandt Amanda Wagner Viekær Jensen på Indian Moon. Kat. 2 pony vandt Jannick Alexander Frid på Langmarksgaards Apollon, mens kat. 1 pony blev vundet af Maria Butler på Karmalita Lee. Alle ponyer måtte ud i en meget nervepirrende omspringning.