Sikker sejr til Dujardin i Windsor (video)

11-05-2018 08:58

Camilla Tiefensee Schrøder

Den britiske dressurrytter Charlotte Dujardin vandt den første Grand Prix ved Royal Windsor Horse Show med 78 %. Danske Ulrik Mølgaard kom på en ottendeplads med Michigan

Copyright Ridehesten.com

Den første Grand Prix-dressurklasse er afviklet ved Royal Windsor Horse Show i England. Som mange havde ventet, blev det 32-årige Charlotte Dujardin, der vandt på den kun 8 år gamle upcoming superstjerne Mount St. John Freestyle e. Fidermark I/Donnerhall med scoren 78.587 %. Der er høje forventninger til hoppen, som Charlotte Dujardin og hendes træner Carl Hester har givet det noget forpligtende kaldenavn "Mrs. Valegro" efter den tredobbelte OL-guldmedaljevinder Valegro.
Carl Hester var også på banen, og han indtog andenpladsen med 75.717 % på Hawtins Delicato e. Diamond Hit.

Som repræsentant for Danmark var Ulrik Mølgaard til start med Michigan e. Michellino (opdr. Kaj Jensen, Aars), og han opnåede en ottendeplads med scoren 66.957 %.

Se resultatlisten.

Gense klasserne fra Royal Windsor Horse Show på clipmyhorse.tv.

Se Charlotte Dujardins ridt her:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner