Sissel Sandø-Ulbæk
Ridning og træning af en hest kræver rigtig meget føling og timing, men det kræver mindst lige så meget tanke. Ofte gør vi ting, fordi det er det, vi som børn har lært, er rigtigt uden egentlig at sætte spørgsmålstegn ved det, og det er i min optik en del af ansvaret ved at blive ældre og forhåbentlig klogere: At man sætter spørgsmålstegn ved, hvad man har lært og lægger mærke til, hvad man egentlig gør i hverdagen med hesten, og om det overhovedet giver mening, især i lyset af meget af den spændende forskning, der ser dagens lys. Dermed ikke ment, at man skal springe frem og tilbage imellem forskellige måder at gøre tingene på, men det er vigtigt at tænke igennem, hvorfor man gør som man gør, og der bør altid være en grund dertil.
Inkonsekvente handlinger og misvisende signaler
Jeg oplever oftest, at det, der gør heste mest stressede, er, hvis vi mennesker enten gør forskellige inkonsekvente handlinger omkring dem, eller hvis vores signaler ikke arbejder sammen, så det giver mening for hesten. På samme måde ville det også ofte skabe utryghed og stres i os mennesker, hvis f.eks. chefen siger en ting den ene dag og en ny ting den næste, eller hvis de opgave, man bliver stillet, er umulig at udføre, fordi kravene til opgaven går i hver deres retning.
I stedet for at komme med lange forklaringer herpå, vil jeg hellere komme med eksempler på, hvad det kan være, du gør i hverdagen, der kan være med til at stresse din hest. En stresset hest kan både reagere indad og udad – en udad-stresset og udadreagerende hest er ofte nem at spotte, hvor en hest, der reagerer indad, mange gange, bliver opfattet som ugidelig, doven og døv for signalerne, men i virkeligheden har den bare lært at lukke af for alle de signaler, der ikke giver mening.
Modsatrettede signaler
En af de situationer, hvor jeg tit oplever, at kæden hopper af, er, at mange, der prøver at bakke deres hest/flytte deres hest bagud, bruger samme lyd som til "fremad". Dette sker oftest, fordi det, at hesten skal gå bagud, også er en bevægelse, og for at sætte hesten i bevægelse uanset retning, bruger folk samme lyd, og oftest den lyd, der i hvert fald altid bliver brugt til "fremad". Det forvirrer hesten, fordi den bliver bedt om to ting, der er hinandens totale modsætninger. Se videoen her, hvor jeg viser, hvordan du lærer din hest at bakke:?
Et andet eksempel kunne være, at du beder hesten om at gå fremad i ridningen. For nemhedens skyld forestiller vi os en overgang fra trav til galop. Det kan f.eks. være på en unghest, hvor du måske ikke er helt tryg ved at bede den om at gå fremad; så du sætter dig tungt i sadlen, læner dig godt bagud, og holder i tøjlen, mens du sparker til den og bruger lyden til "fremad" (måske har du endda en med fra jorden, der hjælper med at drive). I dette tilfælde siger hele dit kropssprog ”stop”, når du tager i tøjlen, sætter dig tungt og er statisk og stiv i sadlen, men samtidig driver ben og lyd på hesten. Det er fuldstændig modstridende signaler, som forvirrer hesten, samtidig med at idet du sætter dig tungt i sadlen, gør du det sværere for hesten at løfte ryggen og få plads til bagbenene inde under sig samt fjerner den mulighed for at bruge halsen som balancestang ved at holde i tøjlen.
Hesten skal kende signalernes betydning
En af grundene til, at der kan opstå forvirring, kan være, at hesten måske ikke har lært helt ordentligt, hvad de forskellige signaler betyder, så der opstår forvirring, når vi blander dem sammen. Det kan f.eks. være hestens forståelse af schenklen eller tøjlen. Schenklen kan betyde mange forskellige ting, og hesten skal gerne lære at mingelere imellem dem alle – og også de signaler, vi kommer til at give ufrivilligt, fordi benet måske ”smutter”, hvis hesten hopper til siden, eller man mister balancen.
Derfor, hvis du lægger benet til hesten for at flytte den til siden, men den i stedet går hurtigere, og du så tager presset væk, så har du lært hesten, at den måde at bruge benet på også betyder fremad. Det vil sige, at alle de tidspunkter i træningen, hvor du fjerner presset, der lærer du hesten noget nyt eller noget grundigere. Det kan være, du sidder på hesten i stilstand, og du tager i tøjlen; hvis hesten begynder at bevæge sig for tøjlen, blander den signalerne sammen. Tøjlen (hvis vi ikke beder hesten om andre ting/bruger andre signaler) betyder at give efter. Bevægelse skal først ske, hvis du beder den om det med schenklen samt energi i din krop. Tøjlen kommer, i sammenhæng med andre signaler til at betyde rigtig mange forskellige ting: Drej, brems, støt op på tøjlen/sug, giv efter, bak osv. Så hvis hesten skal kunne kombinere så mange forskellige signaler, skal den også have en rigtig god forståelse af, hvad hvert enkelt signal betyder i sin ”reneste” form.
Keep it simple
Signalforvirring kan også være noget så enkelt som, at man holder fast i hesten, mens den allerede står stille (selvfølgelig skal man have kontakten til rebet, så hesten ikke er løs, men ikke holde stramt fast), hvis hesten så begynder at gå, skal du holde langt hårdere, fordi du allerede har brugt dit ”stå stille”-signal, mens hesten allerede stod stille, og det dermed mistede sin betydning/virkning.
Det kan være, at hesten har ondt i kroppen, sadlen klemmer, trensen er spændt for stramt osv. Alle disse ting arbejder imod det, vi måtte bede hesten om at gøre, så selvom det måske ikke er bevidst, at vi giver modsatrettede signaler, så kan en sadel, der klemmer, så hesten måske ikke vil gå fremad, ødelægge forståelsen af din schenkel og skabe en stresset hest. Især når ting er smerterelateret, kan det være svært finde rundt i, men det spiller en kæmpe rolle i træningen og udviklingen at holde hesten så sund og rask som muligt for at få en glad atlet.
Det er ikke nemt at ændre sine vaner, og det kan være svært at se sig selv og sine egne vaner i et nyt perspektiv, men det er en spændende proces, og når man først er kommet i gang, stopper det aldrig.
Bliv klogere på signalforvirring og "stå":
Sissel er indehaver af virksomheden, Young Horse Performance, som har base i Børkop, hvor hun bor sammen med sin mand, Daniel. Her tager hun heste i tilridning og træning samt underviser heste og ryttere og afholder clinics. Hun er dressurrytter, men gør stor brug af at arbejde med hestene fra jorden og ikke mindst træne dem mentalt. Hendes interesse for den her tilgang til træning af heste blev vakt, da hun mødte Will Rogers på Blue Hors, hvor hun var hestepasser. Efter et års tid på Blue Hors fulgte hun med Will til Holland, hvor hun lærte af både ham og Tristan Tucker. Senere gik turen videre til Texas, USA, hvor Sissel arbejdede for Dan Keen, som hun fremhæver som den, hun har lært allermest af. Hun har også været hos Jason Leitch, der er en af de bedste cutting horse-trænere i Australien, inden hun startede virksomhed for syv år siden.
Vidste du? Vi har for ganske nylig lavet en artikelserie med Sissel i magasinet Ridehesten. Du finder dem i udgaverne: December 2021, januar 2022 og februar 2022. På tryk eller online i vores e-magasin.
