Fra auktionsføl til ridehest

02-09-2010 07:32
Mange af de føl, der er blevet solgt på Dansk Varmblods Elitefølauktion, har senere hen opnået bemærkelsesværdige resultater i avl og sport. Sidste år bragte vi en hel serie af succeshistorier og Capi Rossi Frihave kan bridrage med endnu én

Capi Rossi Frihave e. Carano/Solos Landtinus (opdr. Stutteri Frihave v/ Lone og Bruno Schneider Jensen) blev solgt på Elitefølauktionen i 2006. Capi Rossi Frihave blev bedste springbetonede hingsteføl på region 5's følskue i 2006 og blev dermed inviteret til finalen ved Eliteskuet på Vilhelmsborg, hvor han opnåede en andenplads. På Elitefølauktionen blev han solgt til Canada og på den anden side af Atlanten er det gået den skimlede hingst rigtig godt. I 2009 blev Capi Rossi Frihave kåret det canadiske ridehesteavlsforbund Canadian Warmblood Horse Breeders Association og har siden hen har den nu 4-årige avlshingst haft succes i lette springklasser.

Dansk Varmblods Elitefølauktion 2010 finder sted lørdag den 11. september kl. 19.00.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner