Sidste World Cup-kvalifikation afgjort

25-02-2018 23:13

Camilla Tiefensee Schrøder

Søndag eftermiddag gjaldt det sidste runde i World Cup-kvalifikationen i den europæiske liga, og det blev til svensk sejr på hjemmebane ved Göteborg Horse Show. Se vinderridtet her.

Copyright Ridehesten.com
Henrik von Eckermann og Mary Lou. Foto: Göteborg Horse Show presse
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der blev jublet på tribunerne i Göteborg, da Henrik von Eckermann på Mary Lou 194 e. Montendro/Portland sikkert og lynhurtigt klarede omspringningen på 36,89 sekunder. Hermed vandt den svenske rytter nemlig både sidste runde i den europæiske World Cup-kvalifikation og slog samtidig Kevin Staut af pinden som nummer 1 i kvalifikationen.

Da von Eckermann så omspringningsbanen havde han allerede på fornemmelsen, at hans chancer for at vinde var gode.
- Den her omspringningsbane passer mig og Mary Lou rigtig godt, tænkte jeg: Meget fremad, ingen skarpe sving, bare at køre på. Jeg kunne udnytte hendes store galop og bare fokusere på at holde rytmen. Gør jeg bare det, så kan jeg altid stole på, at hun fikser resten, udtaler vinderen i en pressemeddelelse.

Se resultatlisten.

Følgende ryttere fra den Vesteuropæiske liga går videre til finalen i Paris (de to ryttere i parentes er udenfor den europæiske liga):

  1. Henrik von Eckermann, Sverige
  2. Kevin Staut, Frankrig
  3. Marcus Ehning, Tyskland
  4. (Edwina Tops-Alexander, Australien)
  5. Denis Lynch, Irland
  6. Christan Ahlmann, Tyskland
  7. Michael Whitaker, Storbritannien
  8. Roger Yves Bost, Frankrg
  9. Pieter Devos, Belgien
  10. Daniel Deusser, Tyskland
  11. (Carlos Enrique Lopez Lizarazo)
  12. Harrie Smolders, Holland
  13. Alberto Zorzi, Italien
  14. Steve Guerdat, Schweiz
  15. Eduardo Alvarez Aznar, Spanien
  16. Robert Whitaker, Storbritannien
  17. Douglas Lindelöw, Sverige
  18. Mark Mcauley, Irland
  19. Olivier Philippaerts, Belgien
  20. Simon Delestre, Frankrig
Nyheden fortsætter efter annoncen

Se vinderrunden her:

Finalen i Paris afvikles den 11.-15. april, hvor det både gælder World Cup-springning og World Cup-dressur.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner