Sidste ECCO Cup-kvalifikation i weekenden

30-10-2019 08:16

Annika Knudsen Lorentsen

I weekenden er det tid til den sidste ECCO Cup-kvalifikation for junior, ungryttere og U25-ryttere, når Heslegård Sportsrideklub inviterer til landsstævne

Copyright Ridehesten.com
Karoline Rohmann og Jakas Don Louvre. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

ECCO Cup-kvalifikationen hos Heslegård Sportsrideklub er den sidste i år, og her mødes nogle af de bedste junior, ungryttere og U25-ryttere. Lørdag rides der første klasse i ECCO Cup-kvalifikationen, mens der søndag rides Kür i de tre aldersgrupper. 

Foruden ECCO Cup-kvalifikationen afholder Heslegård Sportsrideklub også en række andre klasser, hvor der kan startes alt fra MB1 til Intermediaire. 

ECCO Cup-finalen afvikles hos Blue Hors fra den 29. november til 1. december, hvor både pony, junior, ungryttere og U25 rytterne rider deres finale ved samme stævne. For kategori 1, for junior og for ungryttere er det de 15 bedste ekvipager der er kvalificeret til finalen, mens det er de 10 bedste for kategori 2 og for U25-ryttere. 

Se mere om ECCO Cup her, hvor du blandt andet kan læse reglerne og se stillingerne. 

Det har altid ligget ECCO på sinde at støtte op omkring unge, der gennem deres sport udviser målrettethed, engagement og dedikation. Derfor er formålet med ECCO Cup’en at fremme den danske ungdomselite indenfor dressursporten, således ekvipagerne får mulighed for at dygtiggøre sig til at konkurrere på internationalt niveau. ECCO Cup strækker sig fra kategori II ponyer til ECCO U25 Grand Prix og understøtter dermed de unge talenters rytterkarriere i et kontinuerligt forløb.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner