Sidsel - glad og tilfreds i Odense

23-10-2011 14:32

Britt Carlsen

JBK Horseshows | Sidsel Johansen åbnede eftermiddagens World Cup kvalifikation med et brag af et ridt
Copyright Ridehesten.com
Efter fem ryttere har været til start i Reem Acra World Cup dressur i Odense fører Sidsel Johansen og Gribaldi-sønnen Schianto kür-klassen med knap 72% (Foto: Ridehesten)

Sidsel Johansen, 29 år har de seneste tre år redet den elegante Gribaldi-søn Schianto, de seneste halvandet år i Grand Prix. Parret havde kvalificeret sig til Reem Acra FEI World Cup dressur kvalifikationen i dag i Odense. De havde den utaknemmelige opgave at starte først. Sidsel red en funklende ny kür, som hun har lavet i samarbejde med Lis Christensson. Hun og Schianto dansede gennem programmet med mange højdepunkter. Dommerne kunne også lide det de så, for hun opnåede knap 69% for det tekniske mens det blev til 74,4% for det kunstneriske indtryk ialt 71,675% - Jeg er meget, megt glad og tilfreds, sagde Sidsel umiddelbart efter sit ridt, mens hun tørrede sveddråberne af panden.Han begynder at blive ved mig, også fordi jeg kan komme til at ride ham igennem og over ryggen, så kan bedre kan bruge sine bagben. Jeg har hele tiden troet på ham, fortalte hun med begejstring i stenmmen, og den tro på Schianto har udviklet den sorte vallak, så han nu også ser ud til at nyde at arbejde for Sidsel inde på banen. Schianto er 12 år, og selvom han ikke specielt reagere på omgivelserne til stævner, så havde Sidsel sit hyr med den lidt temperamentsfulde Gribaldi-søn. - Allerede på opvarmningen fredag var han meget spændt. Jeg valgte derfor at stå med ham inde i et hjørne af opvarmningsbanen under auktionen om aftenen. Han var meget urolig og stresset i starten, men så faldt han til ro, fortæller hun. Sidsel træner hos Rune Willum to gange om ugen og en gang om måneden rider hun hos Andreas Helgstrand, og det er en helt perfekt kombination, forklarer hun.

Links

Læs meget mere om stævnet i Odense i magasinet Ridehestens novembernummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner