Sejr til Nicolas Pedersen i Belgien

10-01-2021 18:16

Flere danske springryttere har i denne uge været til start ved det internationale stævne på Sentower Park i Opglabbeek, Belgien, hvor Nicolas Pedersen i dag vandt CSIYH1*-klassen med Tailormade Chalou Sem

Copyright Ridehesten.com
Nicolas Pedersen. Foto: Ridehesten.com/Nanna Nørgaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er ikke første gang, at Nicolas Pedersen sætter det danske flag øverst på resultatlisten i en youngster-klasse ved det internationale stævne på Sentower Park i Opglabbeek, Belgien.

Sidst i november sejrede han i en 6-års klasse ved samme stævne med hoppen Tailormade Chalou Sem e. Chaloubet/Tailormade Stardust (opdr. Tailormade Horses ApS).

Ligeliges med Tailormade Chalou Sem vandt han i eftermiddag CSIYH1*-klassen for 7- og 8-årige heste.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I den stærkt belagte klasse med hele 83 startende ekvipager leverede Nicolas og Chalou to nulrunder og var hurtigst rundt på banen i omspringningen, hvormed de sikrede sig sejren.

Chalous efternavn Sem kommer fra det danske Stutteri Sem, da hun er trukket på DV-hoppen Collet Sem e. Tailormade Stardust/ Corona fra Simon, Esben og Marit Pedersen.

I samme klasse red Nicolas yderligere to heste, hvor Tailormade Chalou Sare e. Chaloubet/Sandro Boy (opdr. Tailormade Horses ApS) klarede sig bedst.

Til start ved stævnet i Opglabbeek i denne uge er også Gitte Dahl og Sonny Sandfeld Moisen. Se alle starter og resultater fra stævnet HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner