Sejr til Linnea

01-05-2011 13:12
Linnea Ericsson og Damgaardens Extens var suveræne og sejrede i søndagens 1.40 m klasse ved det internationale springstævne i Lummen
Copyright Ridehesten.com
Linnea Ericsson og Damgaardens Extens sejrede i søndagens 1.40 m klasse i Lummen (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Ved det internationale springstævne i Lummen har Linnea Ericsson udover en hel række topplaceringer nu også redet en sejr hjem. Det skete i søndagens 1.40 m klasse, hvor hun med Damgaardens Extens e. Crelido / Aleksander, opdrættet af Elsebeth Jepsen og Peter Johansen i Støvring, vandt klassen i suveræn stil. De red to nulrunder og vandt med knap to sekunder ned til klassens nummer to, belgiske Sven van Dijck på Chill R Z. Klassens treer blev den regerende verdensmester, Philippe le Jeune, som red hesten Balerine. Kun fire af klassens 37 startende ekvipager formåede at ride to fejlfrie runder. Se alle resultater via linket til højre.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner