Sejr til Helgstrand i Parken

20-08-2010 16:00

Britt Carlsen

CDI København | Andreas Helgstrand sendte Dannebrog til tops i den internationale lille turs klasse ved CDI-stævnet i København

Det internationale stævne er i fuld gang i Bernstorffsparken, hvor den første internationale klasse i dag var Nordea Cup Prix st. Georges. 24 ryttere mødte til start i klassen. Andreas Helgstrand kom til Bernstorffsparken med en frisk sejr på Famaso fra Bundgaard Byg Cup, der blev afviklet ved DM i dressur for seniorer på Broholm i slutningen af juli. Deres samarbejde er forholdsvis nyt, men Andreas red programmet med stor sikkerhed, og de sejrede med 71,95% foran hollandske Joyce Heuitink/Wup med 69,68% og norske Siril Heljesen/Dorina på tredjepladsen med 67,74% Famaso er 8 år og efter Fürst Heinrich, han ejes af Anette og Peter Ejlersgaard, og den velgående Famaso har været i deres eje siden marts i år. Joachim C. Thomsen og Mirage Rishøj blev placeret i klassen på en 6. plads med 66,16%

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner