Kristine Ulsø Olsen
DR vil hver dag under PL sende mere end syv timers direkte sport på DR3, samt et magasinprogram på DR1, der følger op på dagens højdepunkter og danskere i aktion fra omkring kl. 14.30 - 19.00.
”Der ligger så mange fede sportsoplevelser med dygtige og inspirerende atleter og venter seerne i de Paralympiske Lege, så vi er glade for at kunne levere en så massiv dækning”, siger chef for DR Sporten, Søren Vestergaard.
Om aftenen kan man i magasinprogrammet ’Guld til Danmark’ på DR1 gense dagens højdepunkter, mens Sportens reportere i Rio står klar til at fortælle seneste nyt og interviewe dagens danske profiler.
Danmark sender 21 atleter til Rio og på DR Sportens hjemmeside kan man komme helt tæt på atleterne, følge deres kamp, gense deres præstationer og få det fulde overblik.
”Ingen skal snydes for de store øjeblikke, vi sender på TV. Så hvis man eksempelvis ikke nåede Daniel Wagners længdespring er det altid muligt at hoppe ind på dr.dk/PL,” fortæller Søren Vestergaard.
Daniel Wagner er blandt de helt store medaljehåb – både på løbebanen og ikke mindst i længdespringskonkurrencen, men derudover er Danmark også godt repræsenteret i blandt andet bordtennis, svømning og dressurridning. Dressurrytter Annika Lykke Dalskov er udpeget som den danske fanebærer ved åbningsceremonien, der kan ses på DR3 onsdag den 7. september fra kl. 23.00.
Sådan dækkes Paralympiske Lege på DR
DR3 - Rio 2016: Paralympiske Lege, direkte hver eftermiddag og aften. Værter er Tobias Hansen og Frederik Lindved mens medkommentatorerne blandt andet består af den 3-dobbelte PL-guldvinder Jackie Christiansen.
Magasinet på DR1 - Rio 2016: Guld til Danmark, hver aften i forlængelse af den sene TV Avisen. Værter er Mette Bluhme Rieck og Søren Reedtz.
Indtil videre ser tidsplanen for rytternes således ud:
Søndag den 11 September
10:00 - 12:51 Team Test - Grad III
14:00 - 16:04 Team Test - Grad Ib
Mandag den 12 september
10:00 - 11.55 Team Test - Grad IV
13:00 - 17.22 Team Test - Grad Ia
Tirsdag den 13 september
10:00 - 12:14 Team Test - Grad II
14:00 - 16.42 Individual Championship Test - Grad III
17:00 - 17:15 Individual Championship Test - Grad III - Præmieoverrækkelse
Onsdag den 14 september
10:00 - 11:55 Individual Championship Test - Grad IV
12:05 - 12:20 Individual Championship Test - Grad IV - Præmieoverrækkelse
14:00 - 16:04 Individual Championship Test - Grad Ib
16:20 - 16.35 Individual Championship Test - Grad Ib - Præmieoverrækkelse
Torsdag den 15 september
09:00 - 11:14 Individual Championship Test - Grad II
11:25 - 11:40 Individual Championship Test - Grad II - Præmieoverrækkelse
12:45 - 17.07 Individual Championship Test - Grad Ia
17:20 - 17:35 Individual Championship Test - Grad Ia - Præmieoverrækkelse
Fredag den 16 september
09:00 - 09:56 Individual Freestyle Test - Grad III
10:10 - 11:06 Individual Freestyle Test - Grad IV
11:20 - 11:35 Individual Freestyle Test - Grad III - Præmieoverrækkelse
11.35 - 11.50 Individual Freestyle Test - Grad IV - Præmieoverrækkelse
13:00 - 13:56 Individual Freestyle Test - Grad IB
14:10 - 15:14 Individual Freestyle Test - Grad Ia
15.30 - 16:26 Individual Freestyle Test - Grad II
16:40 - 16:55 Individual Freestyle Test - Grad Ia - Præmieoverrækkelse
16:55 - 17:10 Individual Freestyle Test - Grad II - Præmieoverrækkelse
17:10 - 17:25 Individual Freestyle Test - Grad Ib - Præmieoverrækkelse
17:25 - 17:40 - Team - Præmieoverækkelse
Vi kender endnu ikke de præcise starttider for de danske ryttere, men vi bringer en nyhed så snart de er tilgængelige.
Kilde: DR