Thomas Bach Jensen
Det er en af de helt store hestebegivenheder, når Dansk Varmblods hingstekåring afvikles i Herning i denne uge fra torsdag til søndag. Og det bliver nogle travle dage for Andreas og Christian Schou fra hingstecentret Schou & Skouboe i Tågerup ved Sommersted. De stiller nemlig ikke færre end 15 hingste til kåringen. For det har stor betydning for en hingsts brug i avlen, at den bliver kåret. Ikke alene præsenterer Schou & Skouboe ti af deres hingste, men også tre tyske stjerner i samarbejde med Ahlmann Sportspferde og to af Andreas Helgstrands hingste, som den danske OL-stjerne selv præsenterer. I 3 års holdet kommer Tågerup-stalden med Akando efter A´khan Z / Quidam de Revel / Nimmerdor, Bonaparte Z efter Balou Du Rouet / Lux Z / Ramiro Z, Cannavaros efter Cassini l / Contender / Landgraf og årets Holsten-fløjhingst, den tyskejede Cantoblanco efter Canto / Carolus l / Calypso ll. I 4 års holdet er det 35 dages test vinderen Cortado efter Cassini ll / Lorenz / Latino og Arlando Z efter Argentinus / Calando l / Landgraf, som blev nummer to ved samme test. I 5 års holdet gælder det Lertevang´s Coleir efter Carano / Linaro / Zünftiger XX, DSA vinder og fløjhingst Cosmeo efter Contender / Caletto l / Lord og Bundeschampion Lætare efter Lord Loxley / Lancer ll / Phantom, som præsenteres af Andreas Helgstrand, men som vil stå i Tågerup i hele bedækningssæsonen. Derudover har Schou & Skouboe fire ældre hingste med til kåring. Det er Uno´s Safier efter Numero Uno / Amor / Leander og Champion F.P. efter Champion Du Lys / For Pleasure / Don Carlos og de to tyskejede Clinton l efter Carolus / Calypso ll / Royal Wash XX og Clintord efter Clinton l / Caletto l / Lord. Endelig er to ældre allerede kårede hingste med i Herning, nemlig Grand Prix vinderen Carabas e. Carnaby / Roberto / Mahmud, som Andreas Helgstrand rider, samt Chicago efter Cassini ll / Cor de la Bryere / Lincoln, som blev Danmarks Mester i ridebanespringning 2008 med Andreas Schou i sadlen. Der kan ses video af alle hingstene på hjemmesiden. Efter pressemeddelelse.