Thomas Bach Jensen
I eftermiddagens CSI5* 150 cm-klasse i Prag var to danskere i startfeltet blandt 34 ekvipager, nemlig Caroline Rehoff Pedersen med den 13-årige hannoveranervallak Golden Eye e. Goldfever/ Stakkato Gold og Andreas Schou med den 11-årige AES-vallak Billy Matador e. Billy Mexico/ Animo.
Begge danskere var blandt hovedspringningens ti fejlfrie ekvipager, der red sig til omspringningen, både Caroline og Andreas igen kunne lade sig notere for nul fejl. Caroline og Golden Eye i tiden 35,56 sekunder, der slutteligt sikrede dem klassens syvendeplads. Andreas og Billy Matadors tid på 34,72 sekunder var nok til at placere dem på en fornem tredjeplads.
Klassen blev vundet af Sophie Hinners og den 11-årige AAFE-hoppe Iron Dames Combella e. Cornet du Lys/ Indoctro i tiden 33,57 sekunder foran Belgiens Abdel Saïd med den 10-årige zangersheidevallak Quaker Brimbelles Z e. Quicksilver St Simeon/ Hickstead, der krydsede målstregen på 33,79 sekunder.
Kl. 20.10 i aftes rides der CSI5* Longines Global Champion Tour Super Grand Prix 165 cm - dog uden dansk deltagelse.