Schellekens-Bartels mister sponsor

25-09-2012 14:08
Hollandske Imke Schellekens-Bartels mister sin sponsor gennem fem år, vinduesfirmæt Hunter Douglas
Copyright Ridehesten.com
Imke Schellekens-Bartels og Hunter Douglas Toots. (Foto: Ridehesten.com)

Vinduesfirmæt Hunter Douglas og søstervirksomheden Luxaflex har besluttet ikke at forny deres femårs kontrakt med den hollandske topdressurrytter Imke Schellekens-Bartels. Det betyder bl.a. at de to Grand Prix-heste Toots og 18-årige Sunrise vil miste tilnavnet Hunter Douglas. - Vi vidste på forhånd godt, at Hunter Douglas ville stoppe vores fantastiske fem år lange samarbejde, udtaler Imke Schellekens-Bartels. – Jeg var forberedt på, at jeg kommer til at savne den støtte, også på et personligt niveau. Vi har virkelig formet et tæt bånd til nogle personer fra Hunter Douglas og Luxaflex. Det bånd vil bestå. Imke Schellekens-Bartels fik sponsoratet i 2007 gennem den schweizisk baserede Sonnenberg-familie, som ejer Hunter Douglas. I sponoratets periode har Imke Schellekens-Bartels opnået nogle af sine bedste sportslige præstationer indtil videre: holdguld i både 2007 og 2009 ved EM, dobbelt individuel bronze ved EM 2007 og holdguld ved WEG 2010, samt en tredjeplads ved World Cup-finalen 2010. På den hollandske varmblodsvallak Toots e. Jazz var Imke Schellekens-Bartels dertil reserve på det hollanske OL-hold i år. Ekvipagen fokuserer nu på indendørssæsonen og vil forsøge at opnå kvalifikation til World Cup-finalen 2013. Kilde: Eurodressage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner