Det gode galoparbejde leder frem til pirouetterne

29-04-2020 09:19

Før hesten er klar til at begynde at lave galoppirouetter, skal den reagere for en let hjælp. Brug af for kraftige hjælpere i pirouetterne betyder, at hesten mister balancen

Copyright Ridehesten.com

Galoppirouetten er den højeste form for samling, man skal vise i galop. I dressurprogrammer møder vi halvpirouetterne i MA, mens helpirouetter først skal vises i Intermediaire. Det er meget anstrengende for hesten at udføre en galoppirouette, som den skal se ud i konkurrence, derfor bruger man de store arbejdspirouetter i træningen. Inden man begynder at ride hesten ind i arbejdspirouetterne skal man have styrket dens bæring gennem temposkift og sidebevægelser som versade og travers. Hjælpen til galoppirouetten og til galoptravers er faktisk den samme, og galoptraversen kan man med fordel bruge som indledning til arbejdspirouetten.
– Det svære ved pirouetterne er, at det er en øvelse, som skal udføres så meget på stedet som piafferne, og med så meget fremdrift, uden rytteren skal override, for det skaber kun modstand fra hesten. Hjælper man hesten for meget med sin schenkel og hånd, så er det ikke en hjælp for hesten – tværtimod. Det er enormt svært som rytter, at sidde roligt deroppe og bare tro på hesten, indleder Maria Anita Andersen.

Forud for pirouetterne
– Det er meget forskelligt fra hest til hest, hvorvidt de får nemt ved at lave galoppirouetter. Min erfaring er, at de heste, som har let ved at gå til siden i travers, og let ved at korte og forlænge galopspringene, også har lettere ved at holde balancen og fremadsøgningen i pirouetten.

Maria har fokus på, at hun, på et lige spor på langsiden, kan lave temposkift med sine heste. Ved at bruge langsiden kontrollerer hun, at hesten fortsat er ligeudrettet under hende i temposkiftet. – Hvis hesten begynder at flytte bagparten ind eller ud i forhold til ligeudretningen i pirouetten, så skal man bruge sine hjælpere for meget for at korrigere det. Derfor er det en god forberedelse til pirouetterne, at hesten kan blive lige i afkortningerne på langsiden.

Halvpirouetten
Som en forberedelse til pirouetter og halvpirouetter galoperer Maria ind på diagonalen og laver en afkortning af galoppen som forberedelse til pirouetten, men i stedet for at ride ind i vendingen, rider hun ligeud. En anden mulighed er, at ride ind ad en diagonallinje mod midterlinjen, og vælge f.eks. at lave en pirouette med to til tre galopspring og ride ud igen ad den anden diagonallinje mod hovslaget (i et ”V”) eller ride ud ad midterlinjen.
– En anden øvelse jeg også synes fungerer godt er ”firkanten” – jeg galoperer indenfor hovslaget og laver en vending gennem en kvart pirouette, så rider jeg lige ud mod den modsatte langside og vender igen gennem en galoppirouette osv.

Læs resten af den spændende artikel og bliv meget klogere på galoppiruoetter i Ridehestens juni nummer fra 2019, som kan købe HER.

Copyright Ridehesten.com
Ledende tøjletag er medvirkende til at hjælpe hesten i vendingen. Ved at bruge tøjle og vægt, kan man støtte hesten uden samtidig at skulle bruge schenklen for meget. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen