Sara Hyrm i front af ungrytternes DRF Mesterskab

30-07-2021 20:44

Annika Knudsen Lorentsen

I dag er mesterskabsstævnet for junior- og ungryttere hos Ringsted Sports Rideklub begyndt, og dagen har blandt andet budt på første afdeling af ungrytternes mesterskab, hvor det var Sara Aagaard Hyrm og Skovborgs Romadinov, der lagde sig i front

Copyright Ridehesten.com
Sara Aagaard Hyrm og Skovborgs Romadinov. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I alt er der 22 ekvipager til start i dette års Agria DRF-Mesterskab for ungryttere i dressur, og de har i dag redet den første afdeling ved mesterskabsstævnet. 

Her var der ingen tvivl om, at sejren skulle gå til Sara Aagaard Hyrm med Skovborgs Romadinov e. Blue Hors Romanov/Mago xx (opdr. Esben Klinkby), som med mere end 2% ned til andenplads har lagt sig i spidsen af mesterskabet. Ekvipagen opnåede i dag 74,921 i Prix St. Georg. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen blev Anders Uve Sjøbeck Hoeck med Blue Hors Zwobber e. Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov (opdr. Blue Hors ApS) med 72,5%, mens Kristian Würtz Green med Bovbjergs Zvivago e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro, har lagt sig på en foreløbig tredjeplads med 72,184%. 

Se resultatet af klassen HER.

I morgen skal ungrytterne ride deres finale, mens juniorrytterne, skal ride deres første afdeling. Foruden mesterskabsklasserne, afholdes der også en lang række andre klasser, som man kan se start- og resultatlister fra HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner