Annika Knudsen Lorentsen
Sidste år blev Sara Aagaard Hyrm tildelt et legat, som betød, at hun fik muligheden for at være en del af CHIO Aachen CAMPUS's talentprogram: Programme of Excellence.
Her har hun trænet med de andre i talentprogrammet under blandt andre den tyske toprytter, Isabell Werth, og det er der kommet en dokumentar ud af, hvor Sara fortæller om, hvorfor hun er glad for at være en del af programmet, mens hun ligeledes fortæller om sin ridekarriere indtil nu og om hvad hun drømmer om at opnå.
Her kan I også høre om hvordan Sara fandt hendes hest, som hun beskriver som det perfekte match, ligesom Isabell Werth fortæller om den opfattelse hun har fået af Sara under træningen og om forventninger til den udvikling Sara kan gennemgå med den bare 8-årige Atterupgaards Cooper e. Charmeur/Gribaldi, som er et afkom trukket på Attupgaards Orthilia, som deltog ved EM med Nanna Skodborg Merrald i sadlen sidste år.
Sara har allerede haft stor succes i sporten, hvor hun har deltaget ved ungdoms EM flere gange, og vundet DM for ungrytter. Det gjorde hun i 2021, hvor hun ligeledes vandt Dansk Ride Forbunds rangliste for ungryttere. Pt. er hun desuden placeret som nr. 4 på FEI's verdensrangliste for ungryttere.
Se videoindslaget med Sara fra Programme of Excellence nedenfor, hvor man samtidig får en god fornemmelse af, hvad den unikke mulighed for at deltage i Programme of Excellence giver rytterne.