Sammenstød på galopbanen

26-10-2009 08:52

Grethe Næsby

På den svenske galopbane Jägersro stødte tre heste og jockeyer søndag sammen i en voldsom ulykke, hvor en jockey måtte en tur på sygehuset
Copyright Ridehesten.com
En ulykke satte sit præg på Jägersro Galopp i søndags. Heldigvis kom hverken heste eller ryttere alvorligt til skade. (Modelfoto: Ridehesten.com).

I søndags blev Jägersro Galopp i Sverige ramt af en ulykke, hvor tre galopheste under et løb stødte sammen og styrtede. En af jockeyerne måtte efterfølgende behandles på sygehuset. Det skriver svenske Aftonbladet. Ulykken indtraf i dagens fjerde løb, hvor hestene Cuty Apache, Escapist og Carnet Apache styrtede i den første kurve, hvorefter løbet måtte aflyses. Alle tre heste klarede sig uden skader, men den 17-årige jockey Max W. Friberg måtte på sygehuset. Han havde fået en hjernerystelse, men kunne ifølge lægerne udskrives i dag. - Sådanne ulykker er yderst sjældne. Vi må to år tilbage for at finde noget lignende på Jägersro, siger sportchef Bo Gillborg til svenske Kanal75. Jockeyen Anna Pilroth blev dømt som ansvarlig for ulykken. Hun blev idømt en måneds udelukkelse. Jägersro besluttede sig for at aflyse løbet og betale satsede penge tilbage. Se billeder fra ulykken via linket i højre side.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner