Britt Carlsen
Det skabte noget røre i den internationale springverden, da ejeren af tophesten Clausen e. Calato tog den drastiske beslutning, at "forære" hesten, der er mange millioner værd til rytteren Holger Wulschner. Ejeren var led og ked af hele tiden at blive kontaktet, fordi andre ryttere havde et godt øje til den velspringende Clausen. Først ville Kludt sælge halvdelen af hesten til Holger Wulschner for 1 euro, men det ville rytteren simpelthen ikke være bekendt. Istedet for fik han presset prisen op på 10 euro, og der blev den stående. Om den 44-årige springrytter siger Kludt: - Han er en prima karl, altid lige ud af landevejen og ærlig, jeg holder af ham som en søn. De flest rytter har, hvis de da ikke lige hedder Beerbaum, kun en enkelt hest, som de kan kalde hesten i deres liv. For Holger er det Clausen, og derfor vil jeg ikke tage hesten fra ham. - Det er silmelthen ikke til at forstå, var Holgers reaktion på tilbuddet, det her har jeg aldrig hørt om før. Med superspringeren Clausen har Holger Wulschner flere Grand Prix-sejre i bagagen og triumfer i nationsspringninger. Siegfried Kludt kan nu med ro i sindet se frem til de næste telefonopkald med interesserede købere til Clausen: - Jeg kan nu bede dem om at ringe tilbage for at tale med medejeren, hun kommer hjem fra børnehave hver dag kl. 14.30, slutter han med tilfredshed.