Sådan restituerer hesten bedst

13-11-2020 10:00

Merete Haahr

Hvilket opstaldnings system er gavnligt for hestene når de skal restituere sig efter træning? Er der hold i de historier, der mener at heste skal have ro i boksen, fremfor at gå i løsdrift, og påvirker opstaldningen hestens appetit? Det har en gruppe svenske forskere sat sig for at undersøge

Copyright Ridehesten.com
Heste der holdes i løsdrift restituerer sig hurtigere efter træning og har bedre appetit, viser forskning. Foto: Ridehesten.com/Merete Haahr
Nyheden fortsætter efter annoncen

Målet med et godt hestehold er, at holde heste sunde og sikre gode præstationer og god dyrevelfærd.

Mange heste bliver i dag opstaldet i individuelle bokse indendørs i lukkede stalde, et opstaldningsssystem begrænser fri bevægelse, skriver Dr. Malin Connyson, fra det Svenske Landbrusuniversitet, som er en af forskerne bag en ny forskningsrapport. 

– Ydermere begrænser bokse hestens naturlige behov for udforskning og dens sociale interaktioner, og det kan også indebære, at hesten udsættes for ringere luftkvalitey, mener hun. Alternativet er et løsdriftssystem, hvor hestene går i grupper udenfor. 

I hestekredse, blandt hesteejere og trænere, er der beretninger om, at heste holdt i løsdrift systemer er længere om at komme sig efter træning, og at det påvirker deres præstationer. Dog er der også modsatrettede historier om, at heste der bliver holdt i løsdrift har bedre appetit og bedre kropskondition end når de bliver opstaldet i individuelle bokse.

Man ved at faktorer som plads, gruppestørrelse og fodring har en påvirkning, men vi ved meget lidt om hvordan det fysiske miljø påvirker hestens fodring og appetit. Derfor har et forskerhold fra Sverige undersøgt om hestens restitution efter træning bliver påvirket af at de holdes i løsdrift.

Forskerne undersøgte 8 heste, hvoraf fire blev opstaldet i traditionelle bokse, mens fire blev opstaldet i et løsdriftssystem. Målet var at undersøge, om energibalancen efter konkurrence lignende træning blev påvirket af hvilken opstaldningssystem, de stod i. 

Hesten var alle tidligere væddeløbsheste og havde konkurreret på højt plan. Hestene i bokse havde adgang til en fold med sand sammen med de andre heste i gruppen 4-5 timer hver dag. Resten af tiden var de opstaldet i bokse 3x3 meter, med savsmuld. Hestene i bokse havde adgang til vand og foder ad libitum, når de var i deres boks.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hestene på løsdriftsystemet blev opstaldet sammen på en 3200 m2 stor fold, med læskurer og måtter, samt foder og vand ad libitum. Hestene blev holdt i samme gruppe i 21 dage, hvorefter de byttede rundt og blev holdt i det modsatte system.

På dag 7 og 14 blev de testet i at udføre en træning, hvor der blev taget blodprøve før, under og efter træningstesten. Når hesten restitueres, betyder det et fald af muskeltemperaturen, og regulering af syre- basebalancen. På længere sigt har det også betydning for genoprettelse af energiniveauet og væskebalancen.

Resultatet viser, at efter de heste der blev opstaldet alene spiste mindre end de heste, der stod i løsdrift. Ydermere fandt man, at hestens blodprøve viste, at de heste der blev holdt i løsdrift restituerede hurtigere efter træning end de heste, der blev opstaldet individuelt. 

Man skulle tro, at hjerterytmen hos hestene, der gik i løsdrift ville være højere, idet de bevægede sig mere, men der var ingen signifikant forskel, siger den svenske forsker Dr. Malin Connyson.

Tværtimod viste hjerterytmen hos de opstaldede heste at være lidt højere, og det mener forskerne kan skyldes at heste i individuelle bokse var mere på vagt, ophidsede eller stressede på grund af mennesker og heste, der går forbi dem i stalden. 

Forskerne konkluderede, at heste der bliver holdt udendørs i grupper restituerer hurtigere fra træning, og at udelivet har en positiv påvirkning af hestenes appetit og energiniveau.

Du kan læse det fulde studie her: Effects of Horse Housing System on Energy Balance during Post-Exercise Recovery

 

Læs flere faglige nyheder i Magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner