Sådan må det gerne fortsætte!

19-08-2015 11:16

Britt Carlsen

EM Aachen - Springkonkurrencerne blev for alvor startet på stadion her til morgen ved EM i Aachen, hvor rytterne havde mulighed for at ride deres andenhest, og det blev til danske topplaceringer

Andreas Schou var en af de først startende i morgnens klasse for EM-rytternes andenheste - heste der ikke har fået plads på landsholdet. Andreas red Allstar gennem banen i et højt tempo, og den 10-årige vallak svarede ved at springe koncentreret og forsigtigt banen rundt. De passerede målstregen fejlfrit og standsede tiden på 64,99 sekunder. Det skulle vise sig at blive en hård nød at knække for konkurrenterne. Få ryttere senere red Søren Nørgaard Pedersen på banen med Tailormade Cavetta og også han formåde at holde et højt tempo banen rundt, og de kom sikkert og fejlfrit i mål i en tid, der placerede dem lige bag Andreas Schou. Vi skulle helt frem til klassens sidste tredjedel, for det lykkedes først for Emanuele Gaudino/Caspar (ITA) og dernæst for en af verdens hurtigste ryttere, Michael Whitaker og Valentin R, at komme i mål i en hurtigere tid end de to danskere. Dermed blev det til en tredje og fjerdeplads i klassen til Andreas og Søren, mens Torben Frandsen og Cybertop blev noteret for et nedslag i dobbeltspringet. 

Se resultatet af klassen her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner