Så starter nedtællingen!

09-12-2015 16:03

Om lidt mødes de bedste springryttere i verden til et brag af et internationalt stævne, det er den første afdeling af Rolex Grand Slam Springturneringen. Startskuddet kommer til at foregå i Geneva, hvor rytterne kæmper om at kvalificere sig til den eftertragtede Rolex Grand Prix-klasse om søndagen 

Copyright Ridehesten.com
Steve Guardat

Henover tre dage vil det store stævne blive afholdt i CHI Geneva, og her vil rytterne kæmpe om at blive kvalificeret til søndagens Rolex Grand Prix, hvor man kan vinde intet mindre end 1.1 millioner euro. Foruden dette kan vinderen gå fra søndagens Rolex Grand Prix med den viden, at have taget det første skridt videre imod sejr i den store Rolex Grand Slam Springturnering.

Det er for alle de håbefulde springryttere et stort ønske at kunne ende som vinder af turneringens tre store stævner og dermed vinde 1 million euro udover præmiepengene fra hvert enkelt stævne. Som tidligere skrevet her på Ridehesten.com, var den britiske Scott Brash den første vinder af hele turneringen og blev dermed anerkendt som legende. Han har i år den fordel, at han grundet sin triumf, allerede er kvalificeret til dette års finale søndag. Sammen med ham er springrytterne Steve Guerdat, Jeroen Dubbeldam, Gregory Wathelet og Simon Delestre også automatisk kvalificerede til Rolex Grand Prix-klassen, idet de alle har vundet store betydningsfulde mesterskaber.

I alt ender der med at være 40 finalister i klassen Rolex Grand Prix, vinderen afsløres endelig på søndag.

/Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner