1 million euro til Brash?

28-08-2015 15:32

Britt Carlsen

Englands Scott Brash har nu en unik chance for at skrive sig ind i historiebøgerne og vinde 1 million euro i Rolex Grand Slam - og det eneste han skal gøre er at vinde Grand Prix'en i Spruce Meadows

Scott Brasch har nu chancen for at vinde en million euro i Rolex Grand Slam, den engelske landsholdsrytter har gjort det, som ikke tidligere er sket, han har vundet Grand Prix'en i Geneve og i Aachen. Møder han og Hello Sanctos op i stævnet i Spruce Meadows går der 500.000 euro ind på hans konto, som bevis på sejren i dele af Rolex Grand Slam turneringen som omfatter: Geneve, Aachen og Spruce Meadows. Han kan dog indkassere en rund million euro, såfremt han vinder Grand Prix-klassen på Hello Sanctos. 

Det er dog ikke alene den ene million euro som tiltrækker den 29-årige britte, at opnå, hvad ingen har gjort tidligere, nemlig at vinde tre præstigefyldte Grand Prix klasser på rad og række, det er det stof legender skabes af. 

Det bliver dog på ingen måde en let opgave han har foran sig. Startlisten i Spruce Meadows, som i år kan fejre sit 40 års jubilæum, er spækket med navne på championatsvindere, Grand Prix-vindere og tidligere vindere, netop på denne stævneplads. Det hele afgøres i midten af september - den 13. september vil vi vide, om det lykkes for den unge, succesfulde englænder ikke alene at blive euro-millionær, men også at skrive sig ind i ridesportens historie. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner