Så er julen kommet til Vilhelmsborg

05-12-2008 19:08

Malene Reismer Vestergaard

Baltic Cup er i gang med springning for pony- og juniorryttere fra hele Skandinavien og Vilhelmsborg er pyntet op til jul

Julemanden har fundet vejen frem til Vilhelmsborg i Århus, hvor der i denne weekend bliver afholdt Baltic Cup i pony- og juniorspringning. Fredag blev der lagt hårdt ud med lille tur og grand prix kvalifikation for både 2’er og 1’er ponyer og junior. Fredagens danske vindere i Baltic Cup var Mie Mundberg Hansen med kategori III ponyen Engtofts Meteor i en 90 centimeters springning og Mathias Nørheden Johansen i lille tur for kategori II ponyer med Mademoiselle Mon Amie. Den norske juniorrytter Maia S. Røsholm var tilsyneladende uovervindelig i dag, da hun vandt en klasse på begge sine heste. På hesten Close Shave vandt hun lille turen og derudover vandt hun grand prix kvalifikationen med Akribie F. Se resultaterne på linket i højre side LIVE STREAMING SØNDAG På søndag er der mulighed for at se grand prix finalerne hjemmefra på Ridehesten.com, hvor der vil være LIVE streaming.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner