Så er ECCO Cup kvalifikation i gang!

27-02-2017 19:27

De unge dressurryttere kæmpede bravt for de eftertragtede point i weekendens første kvalifikation af Ecco Cup i Sundeved Rideklub

Copyright Ridehesten.com

I weekenden mødtes nogle af Danmarks bedste unge dressurryttere i Sundeved Rideklub, der åbnede dørene op for årets første kvalifikation af Ecco Cup  for junior-, ungryttere og U25. Kvalifikationen løb over to dage med over 60 dressurtalenter til start i de tre klasser.

Juniorerne
Hos juniorerne var det Anne-Mette Lyager og Brandtoftes Sjubell e. Don Juan/Ibi-Bell(opdr. Kirsten Bruun) der tog en sikker sejr med 73,575%, mens andenpladsen gik til Victoria Kuusisto Pedersen med hesten Langkjærgaards Donna Fetti e. Blue Hors Don Schufro/World Cup I (opdr.Marianne og Jens Søndergaard) med 71,596%. Camilla Sønderberg Thomasbjerg Andersen og Rafaella K e. Skovens Rafael/ Blue Hors Hertug(opdr. Lisbeth og Kristen Krog) red ind på tredjepladsen med 70,958%.

Ungryttere
Jeanette Haugaard og Stenholt Amilla e. De Noir/ Blue Hors World Class(opdr. Steen Stenderup) tog førstepladsen med 69,675%, mens Pernille Koch Rasmussen og Heslegård´s Robert e. Heslegård´S Rubin/Landau(opdr.Lisbeth og NielsJohnsen) snuppede andenpladsen. Ekvipagen red til 69,425%. Tredjepladsen gik til Sille Engermann med hesten Ringbo´s Mr. Royal Blue e. Blue Hors Romanov/Michellino( opdr. Stald Ringsbo ) med en score på 69,266%.

U25-rytterne
Her var det Marlene Storkborg, der vandt førstepladsen med hesten Fritz e. Blue Hors Don Romantic/Classic( opdr. Andreas Seemann). Ekvipagen red til en samlet score på 68,655%, men andenpladsen gik til Kathrine Springborg og May Candeloro e. Michellino/Chrevi'S Cavallo (opdr.Riitta Westerholm) med 67,189%, mens tredjepladsen gik til Maja Petersen og Højgårds Dexter e. Dolany/Rosso (opdr. Marie Petersen) med 66,493%.

Ecco Cup rides årligt over tre kvalifikationsrunder og en finale. Kvalificeret til finalerunderne for juniorer-og ungryttere er de 15 ekvipager, der har opnået flest point efter de tre kvalifikationsrunder. Dog skal man have redet anden dagens finale ved minimum to af kvalifikationsstævnerne. Kvalificeret til U25 finalerunderne er de 10 ekvipager, der har opnået flest point efter de 3 kvalifikationsrunder. Finalen løber af staben den 1-3. december 2017 på Middelfart Ridecenter.  

Du kan se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner