Så er der Mellemrunder i Øst og Vest

25-09-2015 07:27

Mellemrunden i Dansk Ride Forbunds Dressurchampionat står nu for døren. Mellemrunde Øst og Mellemrunde Vest afholdes begge i kommende weekend

Copyright Ridehesten.com
Dennis Kjær og Liverpool Nexen.

Når mellemrunden i Dansk Ride Forbunds Dressurchampionat i kommende weekend afholdes - en i Jylland og en på Sjælland - så vil man kunne se nogle af de unge danske dressurheste, som har klaret sig allerbedst i sommerens kvalifikationer. Spændende bliver det at se, hvilke har udviklet sig bedst fra kvalifikation til mellemrunde - og hvem klarer sig videre til finalerne i Odense. De 5- og 6-års heste, der har været udtaget til UVM, har direkte adgang til finalen udenom mellemrunden.

Mellemrunde Vest afholdes på Middelfart Ridecenter og starter lørdag kl. 9.00 med 5-års hestene, der dømmes af Lone Dichmann. Der er 37 heste til start. Lørdag kl. 14.55 fortsætter Mellemrunde Vest med 6-års hestene. Her er der 27 starter, og de dømmes af Kurt Christensen. 4-års klassen i Mellemrunde Vest går søndag kl. 10.00 og her er der 47 heste til start. Klassen dømmes af Niels Erik Bøchmann, og som det kunne læses i DRF's udmeldning torsdag dømmer DV-dommer Claus Hansen og berider Dennis Fisker med.

Mellemrunde Øst afholdes på Heslegård, og da det er de samme dommere, der skal bedømme de forskellige alderskategorier, går klasserne på de omvendte weekenddage end i Jylland. 4-års klassen med 16 heste til start går lørdag kl. 12.50, mens de 15 5-års heste går søndag fra kl. 12 og 6-års hestene søndag kl. 14.20. Her er der 17 startende.

Finalen for både dressur og springning afvikles ved Odense Horse Shows i uge 42.

Se startlister til Mellemrunde Vest i Middeldart HER.

Se startlister til Mellemrunde Øst på Heslegård HER.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen