Rothenbergers DV-hest Fendi godt på vej (video)

29-01-2021 14:14

I 2019 erhvervede den tysk-hollandske familie Rothenberger DV-hesten Kjærholm's Fendi, som Sönke Rothenberger nu har uddannet i snart to år. Den talentfulde vallak viser talent for dressursportens svære øvelser

Copyright Ridehesten.com
Kjærholm's Fendi ved Dansk Varmblods hingsteforbesigtigelse i 2016. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den nu 7-årige DV-vallak Kjærholm's Fendi e. Franklin/ Diamond (opdr. Danish Derby Horse Shows ApS) er født og opvokset hos familien Cassøe, og blev som 2½-års solgt til amatørdressurrytter Louise Dall, der har fremstillet Fendi dels til hingstekåring og dels til egnethedstest inden salg til Helgstrand Dressage.

Fra Helgstrand Dressage blev Franklin-sønnen som 5-årig er solgt til den internationale dressurrytter Sönke Rothenberger, og på det tidspunkt fortalte Helgstrand Dressage, at Kjærholm's Fendi er en helt unik hest, der trods sin unge alder allerede viser stort potentiale som kommende Grand Prix-hest.

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sönke Rothenberger har på Instagram og Facebook lagt en træningsvideo ud af sig selv og Fendi med en kommentar om, at Fendi nu træner de svære øvelser – ganske vist ikke til perfektion, men han vil gerne vise Fendis udvikling.

Kjærholm's Fendi har altid imponeret med en særdeles god, gennemsprunget og taktfast galop, hvor hesten kommer godt af jorden. Samme kvaliteter er det lykkes Sönke at få med i changementerne.

Videokvaliteten er ringe – men hestens kvalitet er tydelig.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner