Thomas Bach Jensen
Den tragiske rideulykke, der søndag indtraf på et ridecenter ved Skanderborg, tog livet fra den kun 18-årige springrytter Ronja Espejord, der sammen med sine forældre var i Danmark for at træne. Den unge nordmands pludselige og yderst tragiske død fastslås at skyldes rent og skært uheld af den værste slags. Rytteren bar det påkrævede sikkerhedsudstyr. På internetportalen Facebook, hvor den forulykkede norske ridepige havde profil, har hendes venner og bekendte oprettet en side til ære for mindet af Ronja Espejord.