Maja Golles
Emma Nymand Hansen sluttede ved årsskiftet sin tid som juniorrytter. I efteråret overtog hun ridningen af Anne Troensegaards Grand Prix-hest, den 16-årige DV-vallak Seduc e. Induc (opdr. Thorvald Axelgaard), og nu er der kommet yderligere en ny spændende ridehest til, idet Rollo e. Blue Hors Romanov er blevet solgt til Emma. Rollo er opdrættet af Jens Aage Buhl og har indtil nu været redet af berider Ulrik Sørensen, Skanderborg. Rollo var reserve ved UVM i Verden 2011 som 5-års, og vallakken blev også placeret ved Dansk Varmblods Unghestechampionat i Herning, hvor fremmedrytter Jan Brink gav ham to ni-taller. Rollos helbror, Romando, har to gange været udtaget som 1. reserve ved UVM, og han trænes stadig ved Ulrik Sørensen i Skanderborg. - Vi glæder os meget til at følge Rollo under Emma Nymand hansen. Det bliver en spændende ekvipage at følge, udtaler Erik Buhl, til Ridehesten.com.